Opremsede tillægsord – er der en bestemt rækkefølge?

Er rækkefølgen af tillægsord slet og ret tilegnet viden, eller findes der grammatiske regler om emnet?

Det hele startede med et citat fra Mark Forsyths bog ”The Elements of Eloquence: Secrets of the Perfect Turn of Phrase”. Citatet går på, at man på engelsk skal sætte tillægsordene i en vis rækkefølge: mening-størrelse-alder-form-farve-oprindelse-materiale-formål. Men er det virkelig altid måden, det gøres på? Lige i øjeblikket kører der en debat på de sociale medier om den logiske orden af tillægsord, når de optræder i rækkefølge:

adjektiver

Vi har set nærmere på, hvilke grammatiske regler der egentlig findes på området, for at finde ud af, hvorfor man f.eks. siger:

Fru Jensen er en pæn gammel dame (og ikke: Fru Jensen er en gammel pæn dame)

Og:

Han stod med en ny rund bold under armen (og ikke: Han stod med en rund ny bold under armen)

Gør de samme regler sig mon gældende på alle sprog, eller varierer rækkefølgen på tillægsordene, alt efter hvilket sprog man ser på?

Tillægsord på engelsk

Studerer man de engelske grammatiske regler lidt nærmere, så siger de, at i tilfælde af at vi bruger flere tillægsord, er der regler for, hvordan de skal placeres i forhold til hinanden. Der findes nemlig tre typer af tillægsord på engelsk: generelle tillægsord, specifikke tillægsord og beskrivende tillægsord.

Generelle tillægsord bruger vi til at tilkendegive en generel mening om noget. Vi kan bruge dem til at beskrive næsten alle navneord og stedord. Det gælder tillægsordene god, dårlig, smuk, grim, vigtig, fantastisk osv. Andre tillægsord angiver en mere specifik mening om noget. Disse tillægsord bruger vi til at beskrive specielle navneord og stedord med. Det kan f.eks. være møbler, som kan være behagelige/ubehagelige, mad, som kan være velsmagende/kedelig. Sidste kategori er de beskrivende tillægsord, dvs. tillægsord, som udtrykker størrelse, farve og form.

Som udgangspunkt gør det sig gældende, at vi stiller generelle tillægsord foran specifikke tillægsord:

  • Nice tasty burger
  • An ugly uncomfortable chair

Derudover stiller vi normalt også enten et generelt tillægsord eller et specifikt tillægsord foran et beskrivende tillægsord:

  • A comfortable blue sofa
  • A beautiful young lady

Det er relativt normalt at have to tillægsord foran et navneord, men indimellem sker det, at vi faktisk har tre eller flere tillægsord foran et navneord, og hvordan bør de så placeres i forhold til hinanden? Jo, de bør i de fleste tilfælde placeres i denne rækkefølge:

engelsk-grammatik

 

 

 

Her er et par eksempler:

  • A beautiful, young English woman
  • A wild, big, old, grey African elephant

Hvis du vil vide mere om brugen af tillægsord på engelsk, kan du læse om emnet her: http://bit.ly/1k8FmFC

Tillægsord på tysk

De tyske grammatiske regler for brugen af flere tillægsord er ikke nær så tilgængelige som reglerne for engelsk, og de har ikke været helt nemme at finde.

Ifølge ”Grammatik des Standarddeutschen” af Michael Schecker kan tillægsordene inddeles i syv forskellige kategorier, som definerer, i hvilken rækkefølge tillægsordene bør stå:
tysk-grammatik

 

 

Eksempler herpå er:

  • Die aktuelle wirtschaftliche Lage
  • Der beste deutsche Film
  • Seine hervorstehende rote Nase

Du kan læse mere her: http://bit.ly/2cWifWf.

Ligesom på alle andre sprog findes der også mange undtagelser på tysk, men der er selvfølgelig også den relativt nemme vej uden om dette, nemlig at sætte eller, komma eller og mellem ligeværdige tillægsord, altså tillægsord fra samme kategori, ligesom man gør på dansk. Læs mere her: http://bit.ly/2cSTf3i.

Men hvordan er det egentlig på dansk?

Efter at have kigget nærmere på brugen af opremsede tillægsord på både engelsk og tysk vil det være interessant at finde ud af, hvordan vi gør på dansk. Det har ikke været nogen særlig let opgave at finde regler og dokumentation for dette, da emnet virker ret ubelyst, men her er, hvad vi kan finde frem til:

Ifølge værket ”Grammatik over det Danske Sprog” af Erik Hansen og Lars Heltoft er der forskellige grammatiske regler for, hvordan vi placerer flere tillægsord i forhold til hinanden. Hovedreglen er, at tillægsord med stor ekstension og ringe intension står foran tillægsord med ringe ekstension og stor intension. Der er f.eks. flere tunge ting i verden, end der er ottekantede ting, ligesom der er flere smukke ting i verden, end der er antikke ting, og dette bestemmer rækkefølgen. Med andre ord har det første tillægsord en højere frekvens end det tillægsord, der kommer efter:

  • Et tungt ottekantet kloaklåg
  • Nogle smukke antikke vaser
  • Mange store flotte amerikanske biler

Dog er der altid undtagelser. Det gælder f.eks.:

  • Mousserende fransk hvidvin

Fransk er klart mere udbredt end mousserende, men begrundelsen for denne rækkefølge er, at denne sætning har omvendt intensionsdybde. Det betyder, at specifikationshierarkiet er det omvendte af det normale. Med andre ord kan man sige, at der i dette eksempel er tale om en iboende egenskab i navneordet. Altså er det her det inderste tillægsord + navneordet, som tilsammen udgør en helhed, nemlig ”fransk hvidvin”. Men denne regel kan selvfølgelig også bøjes, alt efter i hvilken sammenhæng sætningen er brugt. I dette eksempel er der i stedet tale om en situation, hvor afsenderen ved, at vinen skal være fransk i modsætning til spansk:

  • I stedet for den sædvanlige spanske Cava kan jeg foreslå en Crémant de Bourgogne, en fransk mousserende hvidvin

Yderligere står der også i bogen, at centrale tillægsord står efter de selektive og de deiktisk-anaforiske tillægsord. Det betyder, at centrale tillægsord, som angiver egenskaber ved referenten – det gælder f.eks. størrelse, form, alder, farve, fysiske egenskaber, bevægelse og værdi – skal sættes efter selektive tillægsord som f.eks. første, smukkeste, sidste, næste osv.

I bogen ”Dansk Syntaks” af Christian Becker-Christensen er der en kort kommentar om rækkefølgen af flere tillægsord. Der står, at tillægsord, som har vurderende karakter, kommer før tillægsord, der er mere objektivt klassificerende. Således kommer f.eks. tillægsord, der kan gradbøjes, som regel først, mens tillægsord, der betegner egenskaber som farve eller nationalitet, står tættest på kernen, og i disse sætninger kan tillægsordene ikke byttes rundt:

  • En smuk rød kjole
  • En lille fransk bil
  • De bedste danske bøger
  • En sød ruhåret hund

Hvis tillægsordene er ligeværdige og skal sidestilles, kan tillægsordene forbindes med f.eks. et og eller et komma, og de kan som regel også byttes rundt. For at være ligeværdige skal tillægsordene høre til samme kategori, altså være enten vurderende eller klassificerende. Sideordning af tillægsord fra to forskellige kategorier er som regel ikke en mulighed. Læs mere her: http://bit.ly/2ciaw5U.

Et spørgsmål til diskussion

Vi har søgt efter regler, der kan give yderligere dokumentation for, hvordan vi placerer flere tillægsord i forhold til hinanden på dansk. Vi har som nævnt fundet dokumentation, der berører emnet, men generelt er det minimalt, hvad der er at komme efter sammenlignet med, hvad der findes om engelsk. Der kan selvfølgelig sættes spørgsmålstegn ved, om disse grammatiske regler altid er gældende, og undtagelser er der nok af, men reglerne giver trods alt et overordnet billede af, i hvilken rækkefølge vi bør sætte opremsede tillægsord. Derfor vil vi gerne høre, hvad I derude tænker, og om I ligger inde med yderligere dokumentation om de grammatiske regler. Hvis I gør, så skriv endelig til os!

Leave a Reply