Find Lionbridge på Outsourcing in Clinical Trials Nordics 2017 – stand 10

Outsourcing in clinical trials

Ud over at være sponsor for Outsourcing in Clinical Trials Nordics 2017 deltager Lionbridge også selv. Du finder os på stand 10, hvor du bl.a. kan få en snak med Anastasia Stolovitskaya, som er Business Development Director hos Lionbridge Danmark. Vi har spurgt Anastasia om hendes forventninger til konferencen, og hvordan hun ser branchen udvikle sig lige nu.

Anastasia Stolovitskaya, Business Development Director, Lionbridge Danmark

Anastasia hjælper danske virksomheder med udenlandsk tilstedeværelse med at sikre, at deres budskaber er konsistente på tværs af markederne, samtidig med at den lokale relevans bibeholdes. Anastasia kender sprogbranchen fra flere sider: Dels kan hun trække på en sproglig baggrund og erfaring som oversætter og tolk, og dels kender hun de udfordringer, som virksomheder i mange brancher kan opleve, når der arbejdes med indhold på tværs af sprog.

1: Du deltager i konferencen Outsourcing in Clinical Trials Nordics, som finder sted i København den 10. og 11. oktober – hvad er din rolle ved konferencen?

Jeg står klar til at tage en snak med enhver, der kunne være interesseret i at høre, hvordan vi arbejder med flersproget indhold inden for kliniske studier. Det kan dreje sig om alt lige fra patientrekrutteringsmateriale og Patient Reported Outcomes til klinisk labelling og packaging.

2: Hvad håber du på at få ud af konferencen?

Jeg håber at få et større netværk og relationer til flere CRO’er samt medicinalvirksomheder og biotek- og medtech-virksomheder.

Ud over de spændende samtaler med CRO’er og medicinalvirksomheder ser jeg frem til at tage en runde ude i udstillingsområdet og høre nærmere om andre udstilleres specifikke roller, kompetencer og forretningsområder. Personligt lærer jeg altid en masse nyt under den slags samtaler.

3: Hvorfor tror du, at en konferencen som den her er relevant i dag?

Kliniske studier er et område, som kræver professionalisme i topklasse, og her tolereres ingen fejl. Der er høje regulatoriske krav og meget omfattende SoP’er, og forsinkelser og fejl kan koste dyrt. Tilliden til en leverandør er derfor absolut afgørende i denne sammenhæng, og OCT er en fantastisk mulighed for at møde hinanden ansigt til ansigt og dermed skabe en relation. Desuden giver konferencen os mulighed for at lære endnu mere om branchen og dens udfordringer, og det kendskab til kundernes verden er guld værd, når vi skræddersyr vores Life Science-løsninger.

4: Hvad ser du af tendenser inden for outsourcing af kliniske studier?

Outsourcing er kommet for at blive, og der sker i disse år en konsolidering af CRO’er via opkøb og fusioner. Samtidig stiger kravene til CRO’erne: dels som følge af, at medicinalvirksomhederne specialiserer sig i sjældne sygdomme og kompliceret teknologi, og dels som følge af det store pres fra patientforeninger og politikere om lavere medicinpriser. Det er vigtigt for Lionbridge at holde sig ajour med udviklingen og vurdere, hvordan vi med vores services kan imødekomme udviklingen og de udfordringer, vores kunder oplever.

 


Læs mere om Outsourcing in Clinical Trials Nordics 2017 her:

http://www.arena-international.com/octnordics/